viashandy er et system til visning af aktuelle tog afgangstider, der kan bruges af alle, der har en mobiltelefon med indbygget GPS.
Systemet er dog specielt velegnet til brug for svagtseende og blinde, idet informationen er tilgængelig både som tekst og som lyd.
viashandy skal installeres på mobiltelefonen. Programmet kan sættes op til at arbejde i 3 tilstande. I den enkleste tilstand vises de næste 5 afgange i tabelform på mobiltelefonens display.
Man kan også vælge at få genereret hele sætninger med 1 afgang i hver læsbar sætning. Dette kan så anvendes af blinde der i forvejen har installeret et tekst til tale program på mobilen.
I den sidste tilstand bygges videre på hele sætnings versionen og der leveres en lydfil med som afspilles af mobiltelefonen.

viashandy er skrevet i JAVA ME og kan tilpasses de fleste mobiltelefonmærker. Server applikationen er skrevet i JAVA og kan afvikles både på Linux og på Windows platforme.
